Sådan deler du det rigtige billede fra dit hjemmesidelink til Facebook – Social Sharing

Har du prøvet at dele et link til din side og så dukker der et billede og en tekst op, som er helt forkert
af Isis Meander / Opdateret 2. april 2023
Derfor skal du læse denne artikel:
Du har opdateret din side/dit blogindlæg og vil dele resultatet for dine potentielle kunder og dit netværk. Lær her hvordan du deler dit hjemmesidelink til Facebook, så det ser godt ud.
Når vi nu interagerer med Sociale Medier og gør noget ud ad vores hjemmeside, som eksempelvis et nyt blogindlæg, et nyt spændende produkt eller andet, som vi gerne vil dele, så skal det sidste med at få det rigtige billede fra vores nyhed hevet over i Facebook, Instagram og LinkedIn også lige være på plads.
Her er den simple løsning på Social Sharing, som får dig til at se godt ud.
Del linket til din WordPress hjemmeside med hjælp fra Yoast SEO og Facebook Debugger Tool
Hvordan får du lige styr på hvilket billede og medfølgende tekst, der dukker op, når du deler dit link/websitelink. Det er rimelig enkelt at gå til, når man bare liiige ved det.
Inde i Yoast SEO finder vi hele hemmeligheden
Installér plugin’et Yoast SEO
Under Plugins: Add new → Skriv Yoast SEO i søgefeltet/Keyword oppe til højre → Installér Plugin
Når du har installeret det, så skal du bare sørge for aktivere det.
Det ligger nu klart til at gå i gang med og du kan finde det ude i venstre side.
Yoast SEO er iøvrigt et uundværligt værktøj, når du arbejder målrettet med SEO på din hjemmeside og ovenikøbet muligt at få fat på, uden du skal punge ud for det.
Og lige her hos ninety.dk. (tidligere seo.dk) kan du hente en masse guldkorn til, hvordan du skal skrive dine tekster, når du vil arbejde med søgemaskineoptimering.

Indstillinger for én specifik side/blogindlægsside
Yoast SEO Social Media – her kan du finde indstillinger for din Social Media

Kontrol med billede og tekst på en Side og på indlægssider
Find den side, som du gerne vil dele linket fra. Gå ned under redigeringsboksen – her finder du Yoast SEO værktøjet.
Klik på Social ude i højre side.
Replace Image: Deler du en side eller et blogindlæg uden billedmateriale er det muligt at indsætte et default billede her, som altid deles uanset hvad du deler fra din side. Det kan også bare være, at du vil have kontrol over billedstørrelsen, som bliver delt til Facebook.
Tryk på Replace Image for at uploade det korrekte billede. Du finder det rette billede inde fra Mediebiblioteket eller ved at uploade dit nye billede og du er nu næsten klar til at dele din side.
Tip: Billedstørrelsen som er optimal til deling på Facebook er 1200 x 630 Pixels og må ikke overstige 8 MB. og helst langt under, så det ikke sløver din hjemmesides pagespeed. Eksempelvis 200 KB
Indstillinger for tekstvisning
Tekst på Side og på indlægssider
Facebook Title: Her skriver du overskriften for det indlæg/den side du vil dele.
Facebook Description: Metabeskrivelsen skal skrives, så den beskriver sidens indhold og med relevante søgeord for emnet.


Tjek dit resultat med Facebook Debugger Tool
Linket til Facebook Debugger Tool er lige her …
Her kan du override cachen inde i Facebook – informationen, som er gemt fra tidligere vedrørende din side. ‘Scrape’ ad et par omgange og du vil få vist dit nuværende og tilrettede billede.
Denne lille ændring kan betyde, at du rent faktisk har kontrol over, hvad du deler fra dit website og kan gøre det relevant til de opslag, som du deler i forhold til kontekst.
Rigtig god fornøjelse med at få styr på dine links til deling på sociale medier!
Vi anbefaler dig også at læse denne artikel:
Erfaringen viser at 3 enkle principper øger succesraten for små virksomheder