Derfor skal du ha’ en Landing Page. Og her får du opskriften på, hvordan du laver den bedste Landing Page.

En Landing Page giver øget salg. Få et overblik over hvad din Landing Page skal indeholde og download skabelonen, som gør det enkelt for dig.
af Isis Meander / 6. marts 2023
Derfor skal du læse denne artikel:
Hvis du vil vide, hvad en Landing Page er, og hvorfor en landing Page er afgørende for at du kan øge dit salg. Download vores skabelon og få et godt overblik , så du ved præcis, hvordan du skal opbygge din egen super sælgende og konverterende Landing Page.
Hvad er en Landing Page?
En Landing Page er en kampagneside/hjemmeside-url, der har ét eneste formål, nemlig at få den besøgende til at foretage en ønsket handling.
Design og opbygning af en Landing Page har fokus på at fastholde den besøgende, så han eller hun med øget sansynlighed ned gennem siden klikker på den tiltænkte Call to Action.
Navnet Landing Page kommer af, at man lander på den side efter at have klikket på et link eller en knap i en markedføringskampagne på eksempelvis Facebook, LinkedIn, Instagram eller i en e-mail.
Kært barn har mange navne …
Landing Page kaldes også på dansk for en Landingsside.
Flere er også begyndt at kalde det for en Salgsside, som er en betegnelse der ligger mere i tråd med sidens formål.
Du er sikkert stødt på de forskellige betegnelser for Landing Pages, og fælles for dem er at de alle dækker over samme koncept.
Fokus og færre distraktioner giver øget salg
En Landing Page skal have en klar og entydig Call-to-Action (CTA) for at opnå det ønskede resultat. Den besøgende skal ikke være i tvivl om, hvad de skal gøre og hvilken handling du ønsker at de skal foretage sig. Landing Pages skal have et enkelt og brugervenligt design, der ikke forstyrrer budskabet. Det gælder om at eliminere elementer de kan distrahere den besøgende, derfor er der ingen menu på en Landing Page.
Hvorfor er Landing Pages vigtige?
Landing Pages er vigtige, fordi de kan hjælpe dig med at konvertere flere besøgende til leads eller kunder – ikke kun her og nu, men også på længere sigt ved tilmelding til et nyhedsbrev, et webinar eller lignende.
Hvad er formålet med en Landing Page?
Formålet med en Landing Page er, at få folk til at udføre én bestemt handling. Det kan typisk være tilmelding til en nyhedsliste, downloade en e-bog, tilmelding til webinar eller foretage et køb af et produkt eller en ydelse. Landing Pages er ofte koblet til en markedsføringskampagne, og deres formål er at konvertere besøgende til kunder eller leads.
En god Landing Page kan forbedre din konverteringsrate markant. Ifølge HubSpot kan en effektiv Landing Page forbedre din konvertering med op til 400 %.
Hvordan laver man en effektiv Landing Page?
For at lave en effektiv Landing Page, skal du først og fremmest have en klar idé om, hvilket formål den skal tjene. Er det at få besøgende til at downloade en freebie, købe et produkt eller tilmelde sig et online kursus eller noget helt fjerde? Når du har defineret formålet, kan du begynde at designe og udvikle din Landing Page. Længere ned på siden kan du downloade vores skabelon, der viser dig præcis hvilke elementer og hvilken struktur du kan benytte på din egen Landing Page.
Teknikken bag en Landing Page
Der findes mange forskellige måder at lave en Landing Page på. Og mange CMS-systemer som WordPress, Typo3 og Drupal har indstillinger til Landing Pages hvor menuen kan deaktiveres for specifikke sider eller deciderede templates til formålet. Vi benytter os af WordPress og laver derigennem vores Landing Page fra bunden.
Hvis du vælger at bruge en Landing Page skabelon, er det vigtigt at vælge en, der er brugervenlig og let at tilpasse. Du skal sørge for, at den understøtter de funktioner, du ønsker at bruge.
For at få de besøgende til at udføre den ønskede handling, skal siden indeholde elementer, der fanger deres opmærksomhed og motiverer dem til at handle.
De vigtigste elementer på en Landing Page:
- En overskrift, der fanger opmærksomheden og fortæller den besøgende, hvad siden handler om. Brug kraftige overskrifter og visuelt appellerende billeder
- Giv besøgende en klar idé af, hvad de får, når og hvis de konverterer og hvad de går glip af hvis de ikke gør
- En klar og enkel formular, der gør det let for besøgende at udfylde deres oplysninger, hvis de skal tilmelde sig din nyhedsliste, dit webinar eller lignende
- Fokuser på ét budskab eller én Call-to-Action. Hav en klar Call-to-Action, der motiverer besøgende til at udføre den ønskede handling
- En ydelse eller produkt, der skaber værdi for besøgende og gør det til en fordel at handle
- Ned igennem siden skal du addressere de forbehold, som en potentiel kunde kan have, så enhver tvivl bliver manet til jorden
- Siden bygges op med et par anbefalinger/kundeudtalelser, fra folk der har fået en god oplevelse og positiv forandring med ydelsen/produktet
Hvis du følger disse tips, er du godt på vej til at lave en effektiv Landing Page, der hjælper dig med at nå dine mål.
Der er altid plads til forbedringer, så test og optimér din Landing Page løbende – gerne med A/B tests.
Og endeligt er det også vigtigt, at siden er optimeret til både desktop, tablet og mobil, hvis din Landing Page tilgås fra de forskellige enheder.
Ønsker du hjælp til udarbejdelsen af en Landing Page, eller gennemgang af en eksisterende, så er du velkommen til at ringe til Isis Meander på 28 91 71 60
Skabelon til Landing Page
Der er flere måde at opbygge en Landing Page på, og herunder kan du hente en skabelon, som viser en model der kan hjælpe dig godt i mål med opbygningen af din egen Landing Page. Den er lige til at følge og giver et godt overblik over de elementer og den struktur, du kan benytte.
Landing Page Skabelon
Hvis du sørger for at skitsere din Landing Page, inden du går i gang med at bygge den inde på din hjemmeside er du godt på vej. Tænk over Landing Page’ns målgruppe og hvem den skal henvende sig til. På den måde sikrer du dig, at du har et klart overblik over de elementer den skal indeholde og at du har taget stilling til, hvordan siden skal se ud.
Du får uundværlig hjælp med vores skabelon, som du kan få med for 0 kr.

Dette skal du undgå, når du laver en landing page
Det er vigtigt at have en klar idé om, hvad man ønsker at opnå med sin landing page, inden man går i gang med at designe den.
Derudover er det en god idé at undgå følgende, når man laver en landing page:
-
- Undgå for mange elementer på siden – hold fokus
- Undgå for mange links – brug anchor links, så du linker til indhold på samme side og undgå udgående links
- Undgå forskelligartede Call-to-Action-knapper – igen så er det vigtigt at holde fokus
- Undgå for mange farver – benyt dig eksempelvis af en primær farve, en sekundær og en neutral
- Undgå for mange og ikke mindst irrelevante billeder og grafik
- Undgå lange tekstblokke – bryd det op, så man ikke mødes af en Wall of Text
- Undgå at have mange pop-ups – overvej en enkelt pop-up eventuelt en exit-intent pop-up
Hvis du undgår ovenstående punkter, er du godt på vej til at lave en effektiv Landing Page.

Det lønner sig at lave en Landing Page – og gøre opmærksom på den
En god Landing Page kan være med til at forbedre dit salg ved at få flere besøgende til at konvertere. Dette kan give din virksomhed større opmærksomhed, øge dine salg og give dig flere kunder.
Hvis du har brug for hjælp til en konverterende Landing Page med effektive Selling Points og Call to Actions, så ring 28 91 71 60 og hør nærmere.