fbpx

Sådan sikrer du, at dine potentielle kunder nemt kan kontakte dig

Her får du enkle tips til hvordan du selv kan optimere brugeroplevelsen på din hjemmeside

af Isis Meander / 8. juli 2022

Derfor skal du læse denne artikel:

Hvis du vil have enkle og håndgribelige tips til, hvordan du gør det let at komme i kontakt med dig/din virksomhed, så du undgår, at folk af den grund falder fra i købs- og beslutningsprocessen.

Nem kontakt øger tilliden til din virksomhed

Det er uhyre vigtigt, at folk nemt kan komme i kontakt med dig, når de er inde på din hjemmeside. Hvis det er det mindste besværligt, og du ikke har flere slags kontaktmuligheder, risikerer du at miste mange ordrer. Og hvem ønsker det?

Denne tanke vil du gerne undgå at plante hos din potentielle kunde …

Nå, hvor irriterende, jeg smutter igen for ikke at spilde mere tid – jeg kan ikke se, hvordan jeg kontakter virksomheden, så jeg finder et andet sted at købe det jeg var på udkig efter …

eller det kunne være, at vedkommende havde et spørgsmål til dig, inden de blev endeligt overbevist om at skulle købe noget af dig. Og det havde saftsus’me været nemt, hvis man liiige hurtigt kunne stille spørgsmålet til dig evt. i en kontaktformular, som ovenikøbet var nem at finde.

Generelt skal det være så nemt som muligt for dine potentielle og eksisterende kunder at komme i kontakt med dig, så de kan komme eventuelle tvivlsspørgsmål til livs og kan føle sig trygge og overbeviste om deres køb hos dig.

I sig selv er det beroligende for dine kunder at vide, at det er nemt at tage kontakt til dig, hvis behovet opstår.

Tydelig og nem kontaktinformation er nøglen til mange af dine salg



Her får du et par gode råd til valg og placering af kontaktinformation, så du kan gøre det endnu nemmere for din kunde at være kunde hos dig.

Udover selve kontaktsiden, som jeg altid anbefaler, at man har på sin hjemmeside, kan kontaktinfo også placeres i Header og/eller i Footer.

De forskellige kontaktmuligheder:


Folk har forskellige præferencer i forhold til, hvordan de ønsker at tage kontakt. Hvis du eksempelvis selv foretrækker at tage kontakt telefonisk, er det langt fra alle folk, der har det sådan. Du skal derfor have flere muligheder for at tage kontakt til dig , så du imødekommer valgfri kontakt via mail, kontaktformular eller via telefon.

Her er kontaktmulighederne opstillet, så du får et godt overblik over, hvad du kan implementere.



E-mailadresse


Mange CMS-systemer sørger allerede for, at din mail-adresse bliver til et aktivt link, hvor man ganske enkelt bare kan klikke på mailadressen, hvorefter mailprogrammet åbnes og mailadressen automatisk bliver indsat direkte uden først at skulle taste det ind manuelt.

Har du behov for manuelt at lave din mailadresse til et link, skal du efter at have markeret teksten i din teksteditor indsætte link-koden ‘mailto:’ foran din mailadresse: ex. ‘mailto:dinmail@dinhjemmeside.dk’



Telefonnummer


Et telefonnummer viser, at det er muligt at komme i direkte kontakt med din virksomhed. Du kan gøre det super nemt for folk at ringe til dig, hvis du gør dit telefonnummer til at aktivt link. Når en besøgende besøger din hjemmeside fra en mobiltelefon, kan man blot klikke på telefonnummeret for at ringe op.

Her skal du i teksteditoren indsætte link-koden ‘tel:’ efterfulgt af dit telefonnummer ex: ‘tel:28917160’ (uden mellemrum).

Telefonnummeret kan også kombineres med en knap, hvor Call to Action tekst + selve telefonnummeret fremgår. Det giver folk to muligheder: at se telefonnummeret og at trykke på knappen for at ringe op.

Her ses et eksempel på sådan en knap:

Opdeling af telefonnummer:

Husk at dele dit telefonnummer op, så det bliver mere læsbart. Eksempelvis sådan her: 28 91 71 60 i stedet for 28917160, som man skal bruge lidt længere tid på at afkode, hvis man vælger at indtaste det manuelt.

Husk at hvis du frygter at blive lagt ned af telefonopkald, kan du sætte telefonsvarer på med muligheden for at lægge en besked. 😉

Flere vælger også at abonnere på en receptionsydelse, hvor et professionelt team sørger for at tage den indledende snak med kunden.

Kontaktformular – giver muligheden for at skrive en direkte besked fra hjemmesiden

Vi benytter selv WordPress plugin’et Formcraft, som er funktionelt, nemt at gå til og med rig mulighed for at style, så det passer til din virksomheds udtryk og stil. Du modtager en e-mail med info, når du bliver kontaktet, og du kan også opsætte en bekræftelses-e-mail, der automatisk og med det samme sendes til vedkommende.

Ring-mig-op funktion – Giver folk muligheden for at blive ringet op, hvis navn, telefonnummer og evt. anden relevant info indtastes i en formular. Dette sættes også op som kontaktformular.

Chatfunktion, hvis det giver mening i forhold til din virksomhed.

Husk, at det kræver, at man er online, da folk forventer svar nærmest med det samme eller indenfor nogle minutter – også selvom man kan opsætte mere eller mindre automatiserede standard chat svar (chat bot).

Dette blogindlæg beskriver 1 tip fra TJEKLISTEN. Få alle 15 tips serveret i din indbakke, så du kan gøre din hjemmeside endnu skarpere! 

Du bliver samtidig skrevet op til at modtage e-mails med værdifuld viden, tips, tricks og tilbud om, hvordan du optimerer din hjemmeside. Du kan til hver en tid afmelde dig med et enkelt klik.

Jeg håber, at du kan bruge de ovenstående råd og får dem implementeret på din hjemmeside. Så vil dine besøgende ikke være i tvivl om, at de kan tage kontakt, og hvordan de kan kontakte dig eller din virksomhed.

Hvis du allerede har helt styr på tydelig kontaktinformation, så er det godt gået, og ellers kan du overveje, hvilke elementer der er de vigtigtste, og som du vil tilføje til din hjemmeside.

Hvis du ønsker at blive klogere på, hvordan du optimerer din hjemmeside, så den bliver endnu mere gearet til være synlig og endnu mere sælgende, så kan du skrive dig op til Tjeklisten og modtage alle de 15 tips, der sikrer dig en synlig og storsælgende hjemmeside lige her …

Rigtig god fornøjelse med at optimere din hjemmeside.

Har du behov for hjælp til at opsætte kontaktformularer på din hjemmeside, så kan du bare tage kontakt til os

1
Hvordan kan vi kontakte dig?
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right
FormCraft - WordPress form builder